Elsker du håndarbejde – eller vil du gerne i gang?
Her kan du finde fordybelse og fællesskab omkring nål og garn. Kom til til hyggelig garncafé, hvor du tager dit eget håndarbejde med og møder andre, der deler din interesse. Alle slags håndarbejde er velkommen. Her handler det ikke om at være perfekt – men om at være kreativ, nysgerrig og have det rart sammen. Er du ikke i gang med noget håndarbejde lige nu, så kom alligevel og lad dig inspirere! Der er garnrester og broderigarn fra Zirkel til fri afbenyttelse!

Få inspiration og nye idéer
Udover hyggen deler vi også idéer til, hvordan du kan give dit tøj nyt liv med håndarbejde. Upcycling er både sjovt, kreativt og godt for klimaet. Lær hvordan du forvandler gamle kjoler med broderede blomster, eller pifter din bluse op med hæklede detaljer – giv garderoben nyt liv i stedet for at købe nyt.

Alle er velkomne – nybegynder eller erfaren. Der er dog ikke undervisning. Det vigtigste er lysten til at være med, vi hjælper hinanden, inspirerer hinanden og lærer undervejs. Kom som du er, og tag det med du har – vi glæder os til at hækle, brodere, strikke og snakke med dig

Cafeerne foregår i IværksætterRigets butik, Kongensgade 12, Odense C – ingen tilmelding!

Du kan købe te og kaffe undervejs.

Cafeerne er onsdage i lige uger kl. 15-17.30.

Resten af  2025: 12. nov, 26. nov.